Skip to content

Mænd og pakkekalendere. Jeg har brug for jeres hjælp!?

Posted in Familielivet, and Kreativiteter

Om vi vil være ved det eller ej, så er der ikke så længe til december måned, som for os betyder julehygge. I ved, julehygge hvor man hele tiden er bagud og stresser rundt. Bagud med bagning, gaver, oppyntning og bagud med antal af julekalendere der skal åbnes og ses 😅 Kort sagt: den måned på året der hypes til at være den hyggeligste på året, men som oftes opleves som den måned man stressede sig igennem og som, pga manglende tid, blev den måned der sluttede før den begyndte og hvor man kun nåede det halve.

Nu lyder det som om at jeg slet ikke bryder mig om jul, det gør jeg nu. Jeg elsker jul og jeg elsker forestillingen og en “hyggelig jul”. Hvert år forsøger jeg at være tidligt ude, så opgaverne er fordelt over mere end en måned, i håb om at opleve december måned som en rigtig jule-hygge-måned, og i år er ingen undtagelse 😊

Jeg har allerede købt en del af gaverne til ungernes pakkekalender (ved godt der er nogen der kommer til at hade mig nu😉),jeg har købt en enkelt julegave (undskyld igen) og nu er jeg kommet dertil, hvor jeg tænker, at jeg i år rigtig godt kunne tænke mig af give min dejlige mand en pakkekalender! Og her kunne jeg virkelig godt bruge jeres hjælp 🙏 Jeg aner ikke hvad jeg skal købe til ham. Jeg tænker at det i princippet både kunne være en færdig “pakke”, men det kunne også været adventsgaver. Han er ikke til ølkalendere, ikke til “ligegyldige” ting, og jeg tror egentligt heller ikke at han vil blive glad for 24 stykker chokolade, så ville han bare sige, at han bliver for fed 😜 Men hvad søren skal jeg finde på?! Jeg håber at I måske kunne have lyst til at komme med nogle ideer, inspiration eller noget I måske selv har haft god erfaring med i forhold til kalendergaver til de kære mænd. Jeg ville blive glad, hvis I ville skrive jeres input her i kommentarfeltet, måske der er andre der også kan bruge jeres ideer 😉

 

Rigtig god søndag (og puha, heldigvis ikke noget med 1. Søndag i advent eller ligende endnu – vi kan nå det endnu💪🏻)

Fra en håbefuld

Kamilla 💕

Ferie = ny energi og overskud

Posted in Familielivet, and Hverdagen

Her har været meget stille på bloggen længe, og det er fordi jeg simpelthen har været så presset. Jeg har ikke haft overskuddet eller energi til mere end hvad der lige akurat skulle gøres, men nu har vi ferie og det var virkelig tiltræng.

Familietid
Min dejlige familie og jeg på afslapningsferie

Vi har holdt ferie siden fredag og har nu tilbragt snart 4 skønne dage på Kos. Vi skal heldigvis først hjem fredag, så der er stadig masser af ferie tilbage. Før ferien følte jeg at jeg var ved at få influenza, jeg begyndte at føle at jeg fik ondt i øre og hals, og jeg faldt i søvn inden klokken var 9!!! Allerede efter en dag her nede, var stort set alle symptomet væk og nu kan jeg mærke den fornyet energi og overskuddet stille begynder at vende tilbage.

Vi nyder livet, hianden, vejret, poolene og ikke mindst den skønne mad de har her nede. Vejret er mellem 24-26 grader og masser af sol, så vi har intet at klage over, selv om kalenderen skriver oktober.

Ella ved poolen
Ella ved poolen
Marius ved poolen
Marius ved poolen
Pool, øl af afslapning med min dejlige mand
Pool, øl af afslapning med min dejlige mand

Jeg er ikke i tvivl om at min krop forsøgte at fortælle mig noget inden vi tog på ferie, og at den nu er glad. Jeg har det skønt nu og synes bestemt at alle skal lade sig selv få ferie engang imellem og slappe af. Også er det altså vigtigt at lytte til kroppen, den er den klogeste, hvis I spørg mig 🙂

Vores smukke udsigt fra altanen
Vores smukke udsigt fra altanen. Her tankes energien op. Og der er ro i sindet.

Knus fra

Kamilla

Uro i benene

Posted in Hverdagen

Uro i benen

Jeg kæmper meget med uro i benene i sommerperioderne. Det har jeg gjort de sidste tre år, og det er virkelig frustrerende, men nu tror jeg endelig at jeg har fundet noget der kan hjælpe mig.

Ingen søvn

Det er som oftes om aftenen inden jeg skal sove, og enkle gange om natten, hvor jeg er vågnet og bare ikke kan falde i søvn igen pga uro i benene. Det er meget frustrerende at ligge der og ikke kunne falde i søvn, og det er næsten umuligt at ligge stille. Som oftes har jeg måtte stå op.

Intet der virker

Jeg har selvfølgelig ligget og googlet problemet og ikke mindst, hvad der vil kunne afhjælpe det, problemet er bare at der ikke rigtig er et endegyldigt svar på, hvad der virker….. og hvorfor kommer mit kun i sommermånederne…????

Jeg har forsøgt at få ekstra magnesium, som jeg læste mig til vil kunne hjælpe nogen. Jeg har fosøgt at løbe ofte, strække benene ud inden jeg gik i seng, ikke indtage sukker, ja you name it.

Nu har jeg endelig fundet noget der virker

Jeg har fundet ud af, at jeg gerne skal hæve mine ben op inden jeg skal sove, dette virker faktisk de fleste aftner. Nogle aftner kan jeg også aflede min opmærksomhed hen på noget andet, jeg ser gerne noget på netflix (ja, jeg ved godt at de fleste siger det ikke er godt at se på tv/ipad inden man skal sove, men her er det nødvendigt), indtil jeg er lige ved at falde om. Hvis mine ben en dag virkelig driller, så har jeg fundet ud af, at muskelvarmer creme er vejen frem. Jeg går bare ud og smør mine ben med det, og vupti, så finder de ro. Det er virkelig dejligt endelig at have fundet noget der virker 🙂

Rigtig god aften

Kamilla – der nu får sin søvn💕