Skip to content

Hvornår ved man om man er færdig med at få børn??

Posted in Børn, Familielivet, and Hverdagen

I torsdags var jeg på besøg hos en skøn veninde, som blev mor for ca en måned siden. Hun har fået en dejlig lille pige!

Jeg sad det meste af tiden med prinsessen, mens hun sov, var vågen, skulle have flaske og sørme om jeg ikke også fik æren af flere dejlige smil.

imageTror I lige mit hjerte smeltede 💜

Det er jo helt fantastisk, hvilke følelser sådan et lille væsen kan få op i en, og man bliver jo hurtigt smask forelsket.

Det at sidde med sådan en lille én, mærke hvordan alt omkring en går i stå, mærke hendes bløde hud og dufte hendes skønne babyduft, samtidig med at få lov til at have et så intimt øjeblik, som det er når hun skal have flaske, det er jo meget stort, og samtidig med til at påvirke baby-tankerne i forhold til en selv. Jeg har jo selv to fantastiske børn og har egentligt den familie jeg kunne ønske mig, og jeg nyder virkelig at de er blevet mere selvstændige. Men jeg skal være ærlig og sige, at når jeg møder sådan en dejlig pige, der bare har smeltet mit hjerte fra den første gang jeg så hende, så kan jeg ikke stoppe tankerne om, om vi skal have en 3’er. Når jeg så har tænkt lidt, så ender jeg gerne på, at vi har fået de børn vi skal have og nu gerne vil udvikle os selv og nyde de ting der er blevet lidt nemmere med større børn 😉

Jeg tror vi er færdige, men det er svært at lukke den helt…… Og vil jeg kunne lukke den helt (før naturens side bryder ind😉)?

Hvornår ved man, om man er færdig med at få børn ?

 

Husk at du kan følge mig på bloglovin 💕

Rigtig dejlig snevejr til jer alle!

  • image

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *