Alt skal undersøges


6 - 9 måneder, Aktiviteter med baby / tirsdag, november 20th, 2018

Vigga er nu nået til en alder, hvor alt skal undersøges. Hun kan bruge lang tid på at undersøge legetøj, og hvad hun nu ellers måtte få fingerne i 😉 Hun begynder nu så småt at få forståelse for årsag og virkning, samt hånd og øje koordination, hvilket vi udvikler og udforsker gennem legen her hjemme.

I øjeblikket leger vi meget med maracas, da den øjeblikkeligt giver en forståelse for årsag og virkning, samtidig trænes også finmotorikken her under øje og hånd koordinationen, når der skal gribes efter maracasen. Vi synger samtidig en masse sange når vi rasler med den, da musik og lyden af mors “skønsang” bare er det bedste og giver ro og tryghed for baby.

Vi leger også en del med bolde for tiden. De bliver undersøgt, smagt på, vendt og drejet, kastet og trillet. Vigga er så småt begyndt at forstå, at hvis hun slipper bolden, så triller den hen mod os også tager vil den og triller den tilbage. Det er en leg hun kan bruge rigtig lang tid på.

Generelt undersøger vil alt vores legetøj for tiden, og afprøver dets funktioner om og om igen. Vigga har blandt andet et træk-tog i træ, som vil trækker frem og tilbage, så hun igen får en fornemmelse af årsag og virkning med, når der trækkes i snorren, så bevæger toget sig.

Hvordan aktiverer og støtter I jeres små poder i deres udvikling i denne her alder? Kom glad med inspiration 🙂

Og god dag til alle.

Kamilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *