Skip to content

Forfatter: Kamilla

Juicekur: Første dag er ved at være slut…

Posted in Hverdagen, and Mad

...og jeg kom helt igennem.Juicekur

Juicekur

Morgenen gik godt, og det var egentligt først da jeg nåede eftermiddag at jeg begyndte at føle sult og få lidt krise. Jeg kunne mærke at det var svært og måtte virkelig holde fast.

Jeg havde mange diskutioner med mig selv, og begyndte at tvivle på, om jeg egentligtv mentalt var “klar” på juice i flere dage. Min søde mand fik dog overbevist mig om, at det nok bare var en “dag 1 krise”, og jeg holdt fast og lavede min aftenjuice 🙂

Nu sidder jeg her i sofaen og har det egentligt meget godt. Jeg føler mig ikke synderligt sulten, men begynder at blive træt (klokken er 20.05😜). Jeg vil se at komme ud og børste min tænder, imens at jeg stadig føler succes, også hoppe ind under dynen med min ipad.

Juicerne fra bogen Den fedeste juicekur er gjort klar til i morgen, og jeg føler mig klar til endnu en dag med juice

juice

Dag 2: here I come💪🏻😉

 

God aften til jer der ude. Husk at nyde de små sejrer 💕

 

imageHusk at du altid kan følge mig på Bloglovin

Udrensning – juice, juice og juice……

Posted in Hverdagen, Mad, Træning, and Uncategorized

Jeg kan mærker at min krop trænger til en udrensning. Jeg har før afprøvet opskrifterne fra “Den fedeste juicekur”, og med stor begrejstring, dog har jeg kun haft lånt bogen på biblioteket, men NU har jeg erhvervet mig bogen selv 🙂 Den fedeste juicekur
Jeg er ikke verdens bedste til kurer, og er egentlig også lidt modstander af det, så derfor nøjes jeg med 3 dage, det er fint til mig og mit temperament 😉

Planen er at jeg starter op i morgen onsdag, også kører juice de næste tre dagen. I skal nok få lov at høre hvordan det går i løbet af de tre dage.

Efter udrensningen handler det bare om at spise fornuftigt og forhåbentligt ikke have lige så stor en sukkertrang, som jeg har fået her efter jul.

Efter vi har været på skiferie kunne jeg rigtig godt tænke mig at finde inspiration i Mascha Vangs nye bog “Kom igang med Mascha Vang”, så det må være næste gave til mig selv 😉

Kom i gang med Mascha Vang Hvad gør du for at komme af med sukkertrangen og få strammet kroppen lidt op?

 

Husk at du også kan følge mig på Bloglovin 💕

image

Kokosolie for krop og sjæl

Posted in Hverdagen, Skønhedstips, and Uncategorized

Denne kokosolie har fået fast plads ude på badeværelset:

image

Jeg har længe vidst at kokosolie var en af de sunde former for olier at indtage, men at kokosolien også skulle være god udvendig, det var nyt for mig. Ved at google ordet “kokosolie”, har denne olie for alvor fået en hel ny betydning for mig. Jeg har lært at kokosolie kan bruges til mange flere ting, end bare at tilsætte i mad, og det har selvfølgelig fået mig til at teste kokosolien på egen krop som deodorant, øjenmakeup fjerne, hårkur og kropsolie.
Det første jeg valgte at give mig i kast med var kokosolie blandet op med natron, som anvendes til deodorant. de første par dage var jeg egentligt overrasket positivt over at denne blanding kunne holde svedlugten væk, men efter en lille uge begyndte min begejstring at falde. Jeg synes at jeg kunne begynde at lugte en snert af sved efter en lang dag på arbejdet efterfulgt af flere timers shopping, og samtidig begyndte jeg at bemærke at jeg faktisk svedte meget mere under armene end normalt. Så efter et par dage mere med samme oplevelse droppede jeg kokosolie-deodoranten.
I stedet gav jeg mig nu i kast med at anvende kokosolien til mit hår. Jeg har både anvendt den som kur under hårvask, inden hårvask og efter hårvask, og jeg synes at det er fantastisk. Mit hår blødgøres og føles meget sundere. Dog skal man være opmærksom på ikke at komme olien i hårbunden og virkelig kun bruge meget lidt hvis man anvender den efter hårvask, da den meget hurtigt kan givet håret et fedet look hvis man bruger for meget.
Kokosolien som kropscreme kan også anbefales. Kroppen føles ikke fedtet, men tvært imod dejlig blød, også dufter olien jo godt, dog er duften ikke vedvarende.
Sidst men ikke mindst har jeg prøvet at anvende kokosolien som øjenmakeup fjerner, og overraskende nok fungerer den virkelig godt til dette, også selv om det er vandfast. Det eneste man her skal være opmærksom på er, at det godt kan være lidt fedtet ved øjnene bag efter.

Jeg må sige at jeg virkelig har fået øjnene op for et naturligt produkt, som nu både bliver anvendt udvendigt og indvendigt her hjemme.

Har du nogen gode som dårlige erfaringer med brugen af kokosolie uden for køkkenets fire vægge ?

💕

image

En frisk, men kold tur i Kongelundsskoven

Posted in Børn, Familielivet, and Hverdagen

Den sidste dag inden ferien slutter, skulle i dag bruges på en dejlig familietur i Kongelundsskoven, hvor vi alle kunne få lidt frisk luft og ungerne kunne få brugt lidt energi 😉

imageimageimage

Det blev til en meget kold, men frisk tur, hvor der blev bestiget træstammer og knust is på frosne vandpytter😉

 

Efter den friske tur i Kongelundsskoven, gik turen til Fields, hvor vi fik købt nogle af de sidste ting vi manglede til vores kommende skiferie. Det blev til disse lækre ting:

image

– En halsedisse fra “Frost” til Ella

– En halsedisse fra “Hulabalu” til Marius

– En halsedisse til Tobias fra “Buff”

– Et lækkert sæt skiundertøj til mig fra “Hummel”

Nu mangler vi bare uldundertøj og aktivitetsbøger til køreturen. Ihh hvor vi glæder os. Det er andet år vi skal på skiferie, og jeg er super spændt på at se hvor gode ungerne er blevet i år 😉

Resten af dagen er gået med afslapning og opladning til hverdagen i morgen.

Nu sidder vi her i sofaen med røde kinder, efter al den kolde luft, og forbereder os mentalt på at hverdagen skal igang igen. Selv om jeg ikke rigtig gider på arbejde i morgen, så starter mit arbejdsår nu meget spændende, da jeg nemlig skal ud og holde mit første oplæg i morgen. Jeg er meget spændt, hvilket nok også gør det lidt nemmere at komme ud af sengen i morgen, sidst men ikke mindst kan vi lige klare det, da skiferien snart banker på døren 😉

Har I haft en dejlig søndag? Måske er der også nogen af jer der har en dejlig ferie eller andet godt i sigte, der gør det nemmere at stå op i morgen?? Del gerne med mig 🙂

 

Husk at du også kan følge mig på Bloglovin. 💕

image

 

Reshopper har nu også fokus på motion ;-)

Posted in Børn, Familielivet, and Uncategorized

Haha dette her må jeg bare dele:

Jeg kan godt lide at bruge appen Reshopper, hvor jeg køber og sælger børnetøj og legetøj og bruger den ofte. Da jeg i dag kom ind på den, opdagede jeg dog noget nyt, nu har Reshopper også fokus på, hvor mange kalorier mor her kan forbrænde ved at cykle ud og hente det hun køber. Det er da lidt sjovt 😉

Så nu kan man ikke kun spare penge ved at bruge Reshopper, men sørme også holde regnskab med de forbrændte kalorier, hvis man altså tager cyklen….hmm måske er det et hint 😏

 

 

image

– Kamilla

Pynt til væggen – plakat fra Justspotted

Posted in Bolig

Plakat
Så kom julegaven fra min søster op og hænge. Jeg er virkelig glad for denne plakat fra Justspotted, der forestiller Dronning Louises bro i københavn. Den passer rigtig godt til min lille billed-væg og til stilen i stuen, hvor der på den modsatte væg hænger et verdensbillede i brune nuancer 🙂

Jeg synes klart at hjemmesiden Justspotted er et besøg værd. De har virkelig mange flotte, sjove, spændende og smukke plakater til alle rum i hjemmet.

Jeg elsker disse projekter i hjemmet, hvor ens hjem personliggøres mere og mere og der skabes endnu mere varme og hygge 😉

Hvad elsker du i dit hjem?

imageHusk at du også kan følge min blog på Bloglovin

Fra 2015 til 2016

Posted in Hverdagen

Nytårsaften blev fejret  meget traditionelt med gode venner og virkelig lækker mad.

Menuen stod på en forret torsk med en meget skøn fløde/smør dressing (jep-den er farlig). Hovedretten bestod af oksemørbrad med svampe, tomat kartoffeltårne og svampesovs med mere fløde og sidst men ikke mindst en lækker chokolademousse med is og bær til dessert. Traditionen tro fik vi selvfølgelig min hjemmebagte kransekage, mums! Og til natmad nachos. Vi gik bestemt ikke sultne i seng 🙂

Det var en rigtig hyggelig aften, hvor ungerne fik lov til at være oppe og byde det nye år velkommen, og ikke mindst komme med ud og se på fyrværkeri, hvilket de elskede (det må komme fra deres far). Året blev skudt i gang og det var jo hyggeligt nok at stå og se på alle de flotte raketter der blev skudt af.

Kl 3.45 gik jeg i seng, og kunne ligge og nyde tanke om at stå op til at rent hus 😉

Dagen i dag har stået på en lille gåtur i det dejlige vejr og ellers har der bare være dømt hygge foran tvét.

image

Jeg håber at I der ude også har haft en dejlig nytårs aften?

Godt nytår og velkommen til 2016

 

Et år er omme og der tages hul på et nyt kapitel…

Posted in Familielivet, Hverdagen, and Uncategorized

Kære alle!

Hvor er det fantastisk at jeg her på årets sidste dag kan lave mit første blogindlæg på min nye blog.

Jeg glæder mig til at tage hul på mit nye kapitel som blogger, og ser frem til at dele både stort og småt med jer der ude, som jeg håber at I kan bruge, genkende eller måske more jer lidt over 😉

2016 bliver endnu et år, hvor jeg vil huske mig selv på at gøre alt det der gør mig lykkelig og leve i nuet.

Hvilke mål og ønsker har I for 2016?

Rigtig godt nytår til alle jer der ude. 🎉

Jeg glæder mig til at lære jer endnu bedre at kende og til at dele lidt fra min verden her inde med jer ❤️

image

– Kamilla