Boller i karry


Opskrifter / torsdag, oktober 25th, 2018

Vigga er snart 7 måneder og har hele tiden været god til at tygge og elsker fx rugbrød og andet mad at gnave i. Hun er dog også stadig glad for grød og blendet mad, så hun får gerne lidt forskelligt i løbet af dagen. Den anden dag tænkte jeg så, at det måske var på tide at afprøve den kendte ret “Boller i karry”, som jo er en dejlig familievenlig ret.Jeg var lidt spændt på, hvordan hun ville tage risene, da det ikke var noget hun havde prøvet før, men det var slet ikke noget problem. Hun var helt vild med retten!

I skal derfor selvfølgelig også have den med, så I kan afprøve den til jeres små (eller måske store) skønne poder 🙂

 

Opskrift på Boller i karry

Kødbollerne:

400 g hakket kalv og flæsk

1 løg

1 æg

2 spsk havregryn

ca 1 dl mel

Lidt peber og salt (undlad salt hvis det er til baby)

Brug gerne bouillon til kogevandet

 

Riv løget og rør det sammen med de andre ingredienser. Fyld en gryde med vand, tilsæt gerne lidt grøntsagsbouillon og kog op. Når vandet koger formes farsen til små boller og puttes i vandet. Kog ved middel varme i 10-12 minutter. Tag kødboller ned op, men gem vandet.

 

Kog risene efter pakkens anvisninger. Vil fik Jasmin ris til, det var en vinder 🙂

Karry sovs:

1-2 spsk smør

3 spsk hvedemel

2-3 tsk karry

Vandet fra kødbollerne

Lidt peber og salt (undlad salt hvis det er til baby)

Smelt smørende uden at brune den. Tilsæt mel og rød det sammen til en melbolle. Tilsæt lidt af kogevandet ad gangen, jeg plejer at sigte det i. Rør hele tiden. Bliv ved med at tilsætte lidt vand ad gangen og kog op, til du synes at du har den rette tykkelse. Tilsæt karry, peber og evt salt og smag til. Put kødboller forsigtigt i og servere med ris til.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *