Skip to content

En dejlig kærestedag med manden min;)

Posted in Hverdagen

Kærestedag

Brunch i Helsingør

I går havde Tobias og jeg en rigtig dejlig kærestedag sammen.

På kærestetur

Vi startede dagen med at køre mod Helsingør,hvor vi fil en dejlig brunch på Cafe Kaiser.

Shopping

Derefter gik vi lidt rundt i byen, nød solen, kiggede lidt i forskellige butikker, hvor vi både fik købt solcreme som ungerne skal have med i børnehave på mandag (hvor det i øvrigt er Ellas sidste uge i børnehave, men det er en helt anden historie), en lille gave til vores to rødder i form af solbriller og hårbånd – kæmpehit begge ting – også fik Tobias fornyet sin sommergarderobe

Massage

Da klokken var halv et kørte vi til Comwell Borupgaard, hvor der ventede os den dejligste Intensive muscle release massage på 70 minutter ! Nøj, hvor var det bare dejligt, selv om det startede ret smertende med alt for mange myoser i nakkeregionerne. Jeg har så mange så behandleren var helt overrasket, og sagde at hun aldrig havde behandlet en med så mange før – så tror da f….. at jeg har døjet med spændingshovedpine på det sidste. Hun anbefalede mig at få massage oftere, da hun ikke kun ved en gang kunne få bugt med myoserne, også købte jeg en stærk olie der skal løsne op – jeg er spændt på om det virker, eller om de grinte da jeg gik ud af butikker

Sådan ser man ud mår man lige har fået 70 min massage
Sådan ser man ud mår man lige har fået 70 min massage

Optankning og kærlighed

Sidste stop på vores hyggelige dag, var Kaiser Sport. Inden vi kørte dertil, skulle der dog lige tankes lidt op, efter sådan en omgang massage. Vand og vitaminer

På vej til Kaiser Sport var stemningen i bilen bare mærket af af dejlig dag sammen, og med masser af afslapning. Vi talte om alt og intet, og vigtigst af alt, så grinte vi faktisk sammen, hvilket vi desværre gør alt for lidt i hverdagen. Det var bare så skønt, og bekræftende, at vi stadig kan det ❤️

Nye løbesko

I Kaiser Sport tror jeg da nok lige at alles tålmodighed blev sat på prøve. Jeg skulle endelig finde mine nye løbesko, men det skulle vise sig, at det ikke var så let.

Kaiser Sport har en helt fantastisk service. De tager sig tid til den enkelte og vurderer ens løbestil ud fra filmningen på løbebåndet, også fortsætter de til kunden har den helt rigtige følelses i skoene.

Jeg fandt efter lang tid mine løbesko, men oplevelsen i Kaiser Sport og de nye løbesko, fortjener næsten et blogindlæg selv. Du kan læse om købet af mine nye løbesko HER.

Det var en fantastisk kærestedag i går❤️ Resten af weekenden står på familiehygge og forhåbentligt mere afslapning

Rigtig god weekend til jer alle der læser med

Kamilla

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *