Skip to content

Kærestetur på Hotel Comwell Rebild Bakker

Posted in Familielivet, and Hverdagen

Kærestetur

Min mand og jeg har leget kærester de sidste par dage, og det er nu skønt når det sker 🙂 Vi er heldigvis rigtig gode til at pleje vores ægteskab (hvilket jeg synes alle burde gøre ofte), og denne gang nød vi hinanden ved Rebild Bakker.

Turist i Aalborg

Ungerne skulle på miniferie i Aalborg hos min søster (så dejligt at hun gerne ville have dem på ferie;-) ), og det gav jo anledning for Tobias og jeg til at nyde hinanden og Nordjylland lidt på egen hånd 🙂

Vi brugte det meste af mandagen på at rende rundt i Aalborgs gader med næsen begravet i GPSén. Hver gang vi troede at vi havde styr på gaderne, så farede vi vild hihi – tænk at Aalborg kan forvirrer to næsten-Københavnere så meget.

Da vi nåede hen på eftermiddagen fandt vi frem til der hvor vores bil stod parkeret (tak tik GPSén der er i den parkeringsapp vi brugte 😉 ), også gik turen mod Hotel Comwell Rebild Bakker , som er et sportshotel.

På sportshotellet

Vi tjekkede ind, og løb straks op på vores værelse og skiftede til løbetøjet, også var vi klar til at opleve de smukke omgivelser.rebild bakker

I receptionen fik vi et kort og en fin forklaring på den rute vi skulle ud på. Ruten var på 4,5 km, hvilket var rigtig fint i det smukke, men også udfordrende landskab vi skulle ud i.

Her startede ruten, på en grussti, og med vand, mark og skav rundt om os.
Her startede ruten, på en grussti, og med vand, mark og skov rundt om os.
Udfordringer
Flere steder var underlaget ujævnt og man skulle koncentrere sig nogle steder for at holde balancen.

Ruten var rigtig smuk, og på et tidspunkt løb vi også inde blandt fårene. VI erfarede også hvad hotellets navn kom af “Rebild BAKKER”!. Pyha for en stigning vi fik forvildet os ud på….. og ja vi for lidt vild igen, og kortet som vi havde med, var begyndt at gå i opløsning, da der under vejs også kom en stor regnskylle. Men pyt, hvad gør det når man er omgivet af rolige og smukke omgivelser, og ikke mindst er i det dejligste selvskab 🙂

Nå men stifindere som vi er, så fandt vi tilbage til hotellet, hvor vi hvilede os lidt inden vi tog tilbage til Aalborg for at få en lækker mad.

Tirsdag morgen hoppede vi først en tur i hotellets pool, hvor der blev svømmet lidt, og derefter i dampbad, inden vi gik ned og fik en dejlig morgenmadsbuffet.

Lækker tapas på Restaurant Pingvin

Mandag aften kørte vi tilbage til Aalborg (bare rolig, GPSén var slået til hihi), hvor vi havde fået anbefalet den restaurant der hedder Pingvin. Det var virkelig lækker mad vi fik der, og til rimelige priser. Det kan sagtens anbefales.Tapas

Man kunne også få tapas-dessert....mums siger jeg bare:-)
Man kunne også få tapas-dessert….mums siger jeg bare:-)

Vi havde en hyggelig aften med gode snakke om alt og intet, grin og ikke mindst hinandens fulde opmærksomhed 😉

Opholdet er slut…

men vi har stadig lige lidt tid endnu sammen som kærester, før vi i morgen skal hente vores meget savnede unger igen. Det bliver nu dejligt at hente dem, også være mor og far igen, men det betyder ikke at kæresteriet ophører 😉 Det vigtigste i et forhold er at huske hinanden, også i hverdagen også selv om man ikke er alene, og det vil vi fortsat gøre (det kan anbefales 😉 ). Husk hinanden og kærligheden, vores kærligheds-konto er nu tanket godt op ❤️

Hvad gør I for at holde liv i kæresteforholdet? 🙂

God aften kære læsere.

Kamilla

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *