Skip to content

Sorte belægninger på mine børns tænder….

Posted in Børn

Da Ella var ca. 1 år gammel opdagede vi at hun havde sorte belægninger på sine tænder som vi ikke kunne børste væk. Jeg gik fuldstændig i panik, og begyndte selvfølgelig med det samme at bebrejde mig selv, problemet var bare at jeg ikke kunne se hvad jeg/vi havde gjort forkert. Ella havde på dette tidspunkt hverken fået slik, sodvand, saftevand eller lignende (jep I know strikse forældre 😉 og alligevel så det sådan ud:

Billedet her er et af de pænere, og taget lige da jeg opdagede det. Det har flere gange set værre ud, men det har jeg ikke taget billeder af.

Hvad gjorde jeg…

Jeg kontaktede selvfølgelig kommunens børnetandlæge og fik Ella af sted. Den første tandlæge vi var hos kendte slet ikke til dette og gjorde mig bare mere nervøs. Han gav mig selvfølgelig dårlig samvittighed, da han også spurgte ind til hvad hun fik af spise og drikke…… Hmm, men de rensede forsigtigt hendes tænder og de blev fine igen.

Allerede inden for ca. 6 måneder kom det igen og det var blevet værre 🙁 Vi var i mellemtiden flyttet og skulle derfor til en anden tandlæge, da børnetandlægerne på dette tidspunkt var placeret på skolerne (sådan er det ikke mere)  og vi var flyttet til et andet skoledistrikt. Jeg kontaktede igen tandlægen og fik Ella af sted.

Denne gang fik jeg en forklaring!

De sorte belægninger som Ella fik, er en bakterie som alle mennesker har i munden, dog er der nogle få, hvor mælketænderne reagerer på denne bakterie ved, at der kommer en sort belægning. Puha det gav en ro da jeg her fandt ud af, at det intet havde at gøre med vores kost og dermed heller ikke med mig som mor. Heldigvis kunne tandlægen også fortælle, at det ville stoppe når Ella fik blivende tænder. Vi aftalte med tandlægen, at komme hver gang de sorte belægninger dukkede op.

Ikke nok med sorte belægninger hos ét barn…..

Næh Marius begyndte selvfølgelig også at få sorte belægninger på hans mælketænder…hvad er oddsene :-/ Heldigvis viste jeg hvad det var og hvad jeg skulle gøre.

I dag

I dag kommer mine børn til tandlægen ca. hvert halve år, hvor de får pudset deres tænder og det er de altså ret seje til, hvis jeg selv skal sige det. De glæder sig faktisk til de skal af sted til tandlæge, “for så får man en lille ting bagefter, mor” 🙂 og jeg som mor er rigtig glad for at mine børn har så godt et forhold til, at komme til tandlæge, da jeg ærligt selv virkelig har tandlægeskræk 🙁

Ella er begyndt at tabe hendes mælketænder og det ser ikke ud til at der kommer sorte belægninger på hendes nye tænder:-)

Vores børn bruger også elektrisk tandbørste hver dag og det kan vi se har en effekt 🙂

I går var Marius ved tandlæge og fik pudset sine tænder og se hvor fine deres tænder er i dag

 

Vi har været meget nervøse for om de sorte belægninger ville få betydning for Ella og Marius selvtillid, da de begyndte at blive bevidste om “de beskidte tænder”, men heldigvis har dette ikke været tilfældet, da de samtidig fik en forståelse for at det ikke var beskidte tænder og at de kunne gøres pæne igen ved hjælp fra tandlægen.

 

Tak fordi du læste med. Måske kender du en der har oplevet det samme og som kunne have nytte af denne viden, det ville jeg i hvert fald have ønsket at jeg gjorde den gang 🙂

 

God aften skønne læsere.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *