Skip to content

Tøj til særligt sensitive børn

Posted in Børn

Kære læsere,

Jeg har brug for jeres hjælp. Jeg har i nogle år efterhånden haft den drøm at starte et lille firma op i form af en webshop. Og ii den forbindelse har jeg virkelig brug for jeres besyv. Jeg har fået den ide, at webshoppen primært skal henvende sig til forældre der søger tøj til deres børn, der er særligt sensitive. Med særligt sensitive, mener jeg børn der føler sig generet af fx mærker der kan genere og kradse. Søm i strømper der kan genere eller tøj der sidder for løst og dermed ikke giver den kropskontakt og dermed tryghed som nogle børn har behov for.

Min dejlige datter Ella

Jeg har selv en datter der altid har haft det svært med tøj. Hun har ofte skiftet outfit mange gange, før hun endelig har fundet noget hun kan holde ud at have på. Jeg har selv haft ledt efter mærker eller shops henvendt til netop hende/mig, men uden held. Jeg ved at der er mange andre der har det som hende,og mange forældre der har samme frustration som jeg har og har haft. Det er på baggrund af disse erfaringer, at jeg tænker at dette kunne være en rigtig spændende niche at arbejde ud fra……. men hvad tænker I?

Jeg tænker at noget af det jeg vil starte med er, at sørge for at der ikke er mærker i tøjet. At der ikke er søm i strømper og strømpebukser, og at fx bluser sidder kropsnært. Jeg kunne også godt tænke mig at finde tøj/tøjmærker der evt er økologiske eller i hvert fald har så få som mulige kemikalier i sig.

H ad tænker I?

Tror I at der kunne samles en kundekreds til sådan en shop?

Hvilke andre behov eller frustrationer har I evt oplevet, som jeg ikke her benævner?

Og hvad vil I betale for tøj som dette?

Jeg har virkelig brug for jeres tanker, ideer, meninger og holdninger. Så kom nu læsere stik mig en kommentar (det kunne være fedt endelig at prøve dette), så jeg kan lave en shop der rammer og hjælper andre som os.

De bedste søndags-vibes

 

 



Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *